Psykoterapeut MPF med speciale i vægttab, stress og mindfulness

Min baggrund

Jeg er uddannet som:


  • Psykoterapeut MPF
  • Cert. coach
  • Cand.mag. i psykologi
  • Professionsbachelor i human ernæring
  • Mindfulnessinstruktør
  • Yogalærer (RYT200)
    • Hatha, Vinyasa & Restorativ yoga
  • Yoga massør
  • Nada udøver (øreakupunktur)
  • Colonterapeut


Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening

Hvad har nogle af mine tidligere klienter sagt?

"Jeg har haft et forløb hos Lina, og kan kun anbefale hende til enhver, som har lyst til at kigge ind i sig selv.

Der er kommet mange erkendelser op i løbet af den tid, jeg har gået hos Lina. De største erkendelser er kommet efter sessions, hvor jeg har undret mig eller nogen gange ligefrem været lidt irriteret over et spørgsmål, Lina har stillet mig. Så opstår der en situation noget tid efter, hvor jeg pludselig kan se, hvad det var jeg skulle bruge spørgsmålet til, og mærker hvad svaret er. Det har været virkelig givende og udviklende for mig.

Linas varme og oprigtige interesse skaber en tryg atmosfære, og så er der også plads til at man kan grine lidt af sig selv. Det har virket forløsende."

Maria

- tidligere klient

Psykoterapeut Roskilde

"Jeg føler nogle ting er blevet mulige fordi du har givet mig ro på ved at give mig nogle nye perspektiver.

Du var virkelig god at snakke med og kom med nogle gode råd og konkrete ting jeg kan gøre - og det føles nu som om jeg ikke er ligeså rundtosset men har noget at holde fast i. En vej jeg prøver at gå og så må jeg se hvor jeg ender."

Louise

- tidligere klient

Psykoterapeut Roskilde

“Lina er både varm og omsorgsfuld, men også enormt kompetent. Det er fantastisk at møde et menneske som er så empatisk og dygtig. Her føler man sig virkelig set, hørt og mødt. De varmeste anbefalinger herfra.”

Caroline

- tidligere klient

Psykoterapeut Roskilde

I den terapeutiske stol..


Hos mig vil du i et psykoterapeutisk forløb til hver en tid blive mødt med rummelighed og respekt for den du er. Der vil altid være plads til hele dig og det, som fylder i dig. Vi er alle unikke og bidrager til verden med lige præcis det, som gør os til noget uundværligt. Vi har alle lys og skygge i os, og du vil blive mødt i begge dele. Så hvis du har mod på at starte på din egen rejse imod personlig udvikling, eller er du allerede i gang og gerne vil fortsætte, så vil jeg byde dig mere end velkommen i min stol.


Jeg kan ikke tilføre dig noget, som du ikke allerede har. Men jeg kan i terapien hjælpe dig til at få styr på alt det der skygger for, at du kan gro. Hjælpe dig til at få øje på alt det du allerede har. Til at føle dig hel. For du er nemlig allerede hel. Du har alt, hvad der skal til for at leve et fuldt og nærende liv. Et liv fyldt med kærlighed og nærvær.





Psykoterapeut Roskilde

Min egen historie


Som psykoterapeut er det vigtigt at kunne relatere fuldt ud til den process ens klient går igennem. Jeg har selv gået vejen, og har været igennem diverse af livets kriser og forandringsprocesser. Og jeg ved hvordan det er at vokse op fra krakeleringerne i asfalten og blomstre op i en ny og smukkere udgave af sig selv. Eller måske bare en udgave som man hviler mere i.


Min vej ud af de følgevirkninger, der naturligt kommer fra en kaotisk opvækst, begyndte allerede da jeg læste humanernæring. At jeg kunne begynde at give min egen krop den kærlighed og den næring, som den hungrede efter, gjorde at jeg blev stærkere som menneske. Som individ. Da min krop efterhånden var begyndt at føle sig næret på det fysiologiske plan, startede der en trang til at blive næret på det psykologiske plan. Her fandt jeg mindfulnessen.


Mindfulness blev en måde at komme til live igen. Meditationerne skabte ro i al den kaos, der alligevel stadig var inde i mig på trods af fysisk næring. Det skabte lys, liv og kærlighed i et indre landskab, der på mange måder havde føltes dødt. Det gav mig psykisk næring og styrke.


Det ledte hurtigt videre til en sult på mere. Og jeg har brugt lige siden på at udvikle mig og uddanne mig. En rejse i min indre verden, som jeg ikke ville være foruden. Lige meget hvor hård og lang den har været.