HVEM ER JEG?

 

Det er altid svært at fortælle om sig selv. Hvilke dele skal man hive fat i? Der er jo så meget og alligevel ingenting. Hvem er man egentlig? Og hvad er det for narrativer, som man vælger at hive fat i igen og igen? Det kender du sikkert allerede fra dit eget liv. Hvis ikke jeg er mit job, mine uddannelser og min rolle i mine relationer, hvem er jeg så?

Men jeg skal gøre et forsøg på at give dig en så god opsummering af mig selv som muligt, ud fra hvad jeg kunne forestille mig at du har brug for at vide. Bær over med mig.

 

photo-1421789665209-c9b2a435e3dc

 

Mit navn er Lina Harding, (officielt også Madsen, men det taler vi ikke så meget om her). Jeg er født i 1980, og har brugt en god portion af det liv jeg har levet på at uddanne mig og dygtiggøre mig indenfor kategorien krop, psyke og sjæl. Om det efterhånden er lykkedes, det må nogen andre vurdere. Jeg fortsætter ufortrødent projektet. 

Jeg arbejder primært som parterapeut, psykoterapeut og traumeterapeut. Og det arbejde kombinerer jeg i min hverdag med mit virke som colonterapeut i min klinik. Det er sådan noget med tarmskylninger (det taler vi heller ikke så meget om her. Men hvis du er nysgerrig, så se mere på klinikbiom.dk). Men det giver mening i det store perspektiv, da krop og psyke hænger unægteligt sammen. Og jeg kan utroligt godt lide at arbejde på forskellige måder for at passe lidt på mig selv, og så hverdagen aldrig går hen og bliver samlebåndsarbejde. Så hos mig får man altså både i hoved og r.v. Dog ikke samtidigt. Gudskelov.

Billede mig

MINE UDDANNELSER OG ERFARING

 

Jeg er en af dem, der aldrig holder op med at tage uddannelser. Jeg har derfor samlet en hel del til mig, som små trofæer, der kan stå og samle støv på kaminhylden. Ikke fordi jeg nødvendigvis bliver klogere af den grund. Tværtimod føler jeg ofte at jeg bliver en tand dummere. Derudover så er summen af mit arbejdsliv har været at arbejde med mennesker. Ser man bort fra de tidlige år, hvor jeg blandt andet arbejdede som konditor. Men at rulle mig rundt i sukker og fedt dagen lang, inspirerede mig til at skifte til det stik modsatte. Nemlig over i sundhedens verden, både fysisk og psykisk. 

 

Det vigtigste af det hele er:

IMAGO PARTERAPEUT - er en relations orienteret terapiform, hvor parret primært taler direkte med hinanden, mens parterapeuten faciliterer processen. Gennem en struktureret dialog hjælper terapeuten parret med at lytte, spejle og validere hinandens oplevelser. Fokus er på at skabe tryghed, øge empati, skabe bevidst kommunikation og gøre konflikter til en mulighed for heling af tidlige relationelle sår og udvikling i relationen. 

Imago fokuserer på, hvordan parforhold aktiverer ubevidste mønstre fra barndommen. Grundtanken er, at vi ubevidst vælger en partner, som spejler både vores tidlige sår og vores udviklingspotentiale.

TRAUMETERAPEUT - er en krops- og relationsorienteret terapiform, der arbejder nænsomt med regulering af nervesystemet og integration af traumatiske oplevelser. Terapien inddrager bilateral stimulation (fx skiftevis sansning, bevægelse eller opmærksomhed), som støtter hjernens naturlige bearbejdningsprocesser. Jeg bruger oftest EMDR pulsatorer, som mine klienter sidder med i hænderne, til formålet. Klienten guides til at være i kontakt med kropslige fornemmelser, ressourcer og følelser i eget tempo, mens terapeuten primært faciliterer processen gennem tryg guidning og spejling. Fokus er på heling, sammenhæng og øget selvregulering.

INTEGRAL PSYKOTERAPEUT -er en helhedsorienteret terapiform, der integrerer kropslige, følelsesmæssige, kognitive, relationelle og eksistentielle dimensioner. Klienten inviteres aktivt ind i en undersøgende proces, hvor oplevelser udforskes indefra, mens terapeuten primært faciliterer forløbet gennem nærvær, struktur og regulering frem for fortolkning. Terapien tilpasses klientens udviklingsniveau og aktuelle livssituation og har fokus på at styrke bevidsthed, selvkontakt og sammenhæng i nervesystem og liv. 

Og så er der alt det andet (dog stadige vigtigt for helhedsbilledet):

KARRIERERÅDGIVER, RÅDGIVER INDENFOR MISBRUG

MINDFULNESSINSTRUKTØR, ØREAKUPUNKTØR INKL NADA, 

YOGALÆRER - HATHA, VINYASA OG RESTORATIV YOGA,

 YOGAMASSØR, COLONTERAPEUT, COACH, 

CAND.MAG I PSYKOLOGI, PB I HUMAN ERNÆRING

Jeg er desuden medlem af Dansk Psykoterapeutforening og modtager løbende supervision.

 

photo-1542273917363-3b1817f69a2d